Vi har sammen genoprettet økonomien og sammen vil vi udvikle for fremtiden
De sidste fire år har vi genoprettet og fået styr på kommunens økonomi igennem et bredt samarbejde. Det har været en hård første periode, hvor vi har måtte hive hårdt i håndbremsen med overtagelse af borgmesterposten ved sidste valg i 2021. Vi fandt overraskende og hurtigt ud af at kommunen stod i en meget alvorlig økonomisk situation, som man blot med et blik på revisionsberetning for 2022 og Arne Ullums udtalelser, bevidner en om hvor alvorlig situationen var vi stod i.
Økonomien er nu genoprettet, men det betyder ikke at vi kan slippe rettet. De kommende år skal de mange nye reformer fra Christiansborg implementeres. Det kræver at vi er helt tæt på og fører en ansvarlig økonomi. En ansvarlig økonomi som vi har sikret i denne periode, og som kan give plads til at udvikle vores skønne kommune for fremtiden. En fremtid der sikrer børnene, ungdommen og en værdig alderdom.
Slagelse Kommunens udvikling for at være en attraktiv kommune at bo og leve i betyder meget for mig.
Sporadiske beslutninger og inaktivitet kan være skelsættende for den enkelte by i Kommunens udvikling.
Derfor er det også vigtig for mig at de initiativer vi søsætter for udvikling, er med det lange lys på og ikke forhastet beslutninger. Udviklingsplaner der søsættes via et helt byråd, er hamrende vigtig for hvordan en kommune udvikler sig. Vi er i gang med udviklingsplan for Korsør og herefter kommer Skælskør og Slagelse.